Nye og kommende udgivelser fra EgoLibris

Hjemland

Af Tove Holmgård Sørensen

Udgivet 30. august 2017 / ISBN 9788793434806

Syv flygtninge fortæller i denne bog om deres oplevelser før, under og særligt efter den flugt, som for 30 år siden førte dem til Danmark. De deler deres tanker, udfordringer, sorger og glæder, og deres historier giver et levende indblik i nogle af de livshistorier, der gemmer sig bag mediernes overskrifter.

Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

"Vi taler utroligt meget om flygtninge. Det er desværre alt for sjældent, at vi får lov til at høre fra flygtningene selv. Det råder denne bog bod på. Det er deres erfaringer med at falde til i et nyt samfund, der bærer bogen. Og det kan vi alle sammen blive klogere af."
- Andreas Kamm, Generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp

199,95 DKK

Om EgoLibris
EgoLibris udgiver trykte bøger, e-bøger og lydbøger i en bred vifte af skønlitterære genrer plus fagbøger og undervisningsbøger – og fælles for alle udgivelser er kærlighed til det skrevne ord. Se mere på www.forlagetegolibris.dk.