Nye og kommende udgivelser fra EgoLibris

Homo Bestia

Af Karina Laurberg Bidstrup

Udgivet 15. september 2017 / ISBN 9788793434912 (2. udgave)

Året er 2049. Det er med held lykkedes at gensplejse dyr med mennesker, og ud af det er
væsenerne homo bestia opstået. De er stærke, kloge og lydige. Derfor bliver de blandt andet brugt af politiet og hæren. Bestiaerne trænes og opfostres på store kenneler rundt omkring i landet.

Jack er løjtnant i hæren og har efter mange år endelig fået en tilladelse til at få en bestia. På Gaia-kennelen bliver han præsenteret for forskellige slags, men uvist hvorfor, også for ham selv, vælger han bestiaen, der går under navnet Sky. Sky er halvt leopard, ser såret og syg ud, men måske gemmer der sig mere under overfladen, end man først skulle tro?

Snart bliver Jack og Sky viklet ind i noget, ingen af dem kunne have forudset, og det er op til dem at forme fremtiden for homo bestia.

199,95 DKK

Om EgoLibris
EgoLibris udgiver trykte bøger, e-bøger og lydbøger i en bred vifte af skønlitterære genrer plus fagbøger og undervisningsbøger – og fælles for alle udgivelser er kærlighed til det skrevne ord. Se mere på www.forlagetegolibris.dk.